Slow Food er en global bevægelse og et tankesæt, der hylder god, ren og retfærdig mad
Dear Elsa Maria Giuseppina Angen,
It is with great joy that Fejø økologiske Madskov is now officially a Slow Food Farm!
Hurrah! Denmark
You are among the very first farms in this new global initiative, pioneers setting the standard for others to follow.
Your farm now stands as an example of the essential role that farmers like you play in building a good, clean, and fair food system.
The Slow Food Farm Team
.
Slow Food Farms are set to become the largest global network of farmers dedicate to producing good, clean and fair food in a way thats rootes in agroecological principles.
Det italienske køkken
Med en italiensk mor som inspiration har jeg altid elsket det italienske køkken. Italienerne elsker at bruge sæsonens grøntsager – det sikrer friskhed, smag og kvalitet.
Grøntsager tilberedes ofte enkelt – grillet, dampet eller lynstegt – for at fremhæve deres naturlige smag, gerne med lidt olivenolie, citron eller urter.
I det italienske køkken er grøntsager ikke bare pynt på tallerkenen, her er grøntsager udgangspunktet. Hver region i Italien har sine egne grøntsagsfavoritter og specialiteter.
Italiensk mad handler om at lade gode råvarer tale for sig selv. Det gælder især grøntsager, hvor kvaliteten og kærligheden til det simple er grundstenen i mange retter.
Derfor er det at dyrke regenerative grønsager og urter samt leve efter slow food-konceptet blevet et mantra for mig.
Hvad er Slow Food?
Slow Food er en global bevægelse og et tankesæt, der hylder god, ren og retfærdig mad.
Konceptet stammer netop fra Italien og opstod i 1980’erne som en reaktion på den stigende industrialisering af fødevarer og det hastige tempo i moderne madkultur. I stedet for at skynde sig igennem måltider eller vælge det hurtigste og billigste, opfordrer slow food os til at:
- Nyde maden – med tid, nærvær og smag
- Bruge lokale og sæsonbaserede råvarer
- Støtte små producenter og traditionelle metoder
- Bevare biodiversitet og kulinarisk kulturarv
- Tænke bæredygtighed og dyrevelfærd med i valgene
Slow food handler ikke kun om, hvad vi spiser – men også hvordan det bliver dyrket, produceret og tilberedt. Jeg ser Slow Food som et kærligt oprør mod standardisering og masseproduktion, men også en invitation til at sætte farten ned, tænke sig om og smage ordentligt efter.
Hvorfor vælge regenerative grøntsager og urter?
En undersøgelse fra flere anerkendte amerikanske universiteter – herunder University of Washington, Oregon State University og Iowa State University – viser, at planter dyrket med regenerative metoder indeholder flere vigtige næringsstoffer som magnesium, calcium, kalium og zink, samt vitaminer som B1, B12, C, E og K.
Samtidig har de et lavere indhold af skadelige stoffer som salt, nikkel og det kræftfremkaldende cadmium sammenlignet med konventionelt dyrkede afgrøder.
7 fordele ved regenerativt landbrug
1. Bedre jord – bedre mad
Når man minimerer jordbearbejdning og tilsætter kompost og andet organisk materiale, forbedres jordens struktur og frugtbarhed. Det giver sundere planter – og sundere fødevarer.
2. Mere kulstof tilbage i jorden
Planter og mikroorganismer i jorden optager CO₂ fra luften og lagrer det som kulstof i jorden. Det hjælper med at bremse klimaforandringerne.
3. Bedre evne til at holde på vandet
Sund jord med masser af organisk materiale kan holde bedre på vand – og det betyder mindre behov for kunstvanding.
4. Mindre erosion
Når jorden dækkes med planter og ikke bliver bearbejdet så meget, mindskes risikoen for, at vind og vand skyller jorden væk.
5. Mere liv – både over og under jorden
Ved at dyrke forskellige planter og lade naturens egne processer spille med, støtter man både jordens mikroorganismer og det vilde dyreliv.
6. Sundere planter
Når planter vokser i rig, levende jord, får de flere næringsstoffer og bliver mere robuste over for sygdomme og skadedyr.
7. Større modstandskraft mod ekstremt vejr
Regenerativt dyrkede marker klarer sig bedre i tørke, oversvømmelser og temperaturudsving – hvilket bliver vigtigere i takt med klimaforandringerne.
